I det fynske folks tjeneste

Slut med nøgler til ældre

Mere sikkerhed på vej til de ældre i Odense. Ældre borgere i egen bolig som er tilknyttet hjemmeplejen får nu et nyt og mere sikkert låsesystem.

Det er på byrådsmødet i Odense i dag, at politikerne sætter de sidste penge af til det nye og mere sikre låsesystem til de ældre i egen bolig, som får besøg af kommunens hjemmeplejere.

De gamle låse er ikke sikre nok, fordi det er fysiske nøgler, som hjemmeplejerne bruger, og det er også dyrt at erstatte tabte nøgler.

Det nye låsesystem, som er i udbud frem til april,

vil blive et system med elektroniske nøgler. Det vil blive mere sikkert for borgerne, men også for medarbejderne i kommunen.

Ved du noget? Så send os et tip