I det fynske folks tjeneste

Smid Tøjet: Skoleelever laver modeshow

00:14

- Det er vigtigt at hjælpe andre, og jeg syntes, det er vigtigt, at børnene i skolen i dag lærer i deres dannelsesproces at være medmenneskelige og hjælpe andre mennesker. Så det at gå i skole handler om andet end at lære at læse og skrive,siger Susanne Frederiksen. Video: Julie Eleanor Andersen

Foto: Julie Eleanor Andersen

Foto: Julie Eleanor Andersen

1 af 3

Danmarks største tøjindsamling - Smid Tøjet - er i fuld gang. Sidste år var Hunderupskolen i Odense den skole i Danmark, der formåede at samle mest tøj ind, og i år forsøger den at sætte rekord igen. Blandt andet ved at gøre genbrugstøj sejt.

Op mod 400 virksomheder og 150 skoler over hele landet samler tøj ind til Røde Kors, som sørger for, at tøjet bliver til penge. Penge der bruges på nødhjælp og socialt arbejde ude i verden og i Danmark.

På Hunderupskolen i Odense havde de onsdag arrangeret modeshow som led i indsamlingen. Men det var ikke et helt almindeligt modeshow. For tøjet er hverken nyt eller skal sælges - det er brugt og skal gives væk til Røde Kors.

Det er dansklærer Susanne Frederiksen fra Hunderupskolen, der har taget initiativ til det store modeshow. Hun er klasselærer for 6.c, og her er Smid Tøjet-kampagnen et tema hele ugen.

- Det er vigtigt at hjælpe andre, og jeg synes, det er vigtigt, at børnene i skolen i dag lærer i deres dannelsesproces at være medmenneskelige og hjælpe andre mennesker. Så det at gå i skole handler om andet end at lære at læse og skrive, siger Susanne Frederiksen.

Og den er eleverne helt med på.

- Jeg synes, det er bedst, at man hjælper folk, når man selv har rigtig mange ting. Så er det bedst, at man giver tingene til andre, så de også kan få noget, siger Frida Steen Bjerring fra 2.c.

Sidste år var Hunderupskolen den skole i landet, der samlede mest tøj ind. I alt 2.260 kilo tøj blev det til. I år håber de at slå deres egen rekord og bevare titlen som Danmarks bedste tøjindsamler.

Den landsdækkende tøjindsamling slutter på fredag, og Hunderupskolen har indtil videre indsamlet 1.620 kilo tøj.

02:37

Hunderupskolen i Odense vil gøre genbrugstøj sejt

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.