Socialdemokrater: færger skal sikres før takster på Storebælt sænkes

Socialdemokraterne går ikke med til en aftale om at sænke taksterne på Storebæltsforbindelsen uden at give økonomisk sikkerhed for, at færgeruterne mellem Sjælland og Jylland kan overleve.

-

Socialdemokraterne går ikke med til en aftale om at sænke taksterne på Storebæltsforbindelsen uden at give økonomisk sikkerhed for, at færgeruterne mellem Sjælland og Jylland kan overleve.

Før et forhandlingsmøde onsdag hos trafikminister Flemming Hansen (K) siger partiets forhandler, Poul Andersen fra Middelfart, at Socialdemokraterne ikke tilslutter sig noget, før alle spørgsmål er afklaret om Mols-Liniens og Scandlines\' ruter.

- Det er en helhed, og der er ikke afgjort noget, førend vi har en samlet aftale, siger Poul Andersen til Ritzau.

Poul Andersen påpeger, at det er lovfæstet i aftalen om Storebæltsforbindelsen, at der skal være økonomisk sikkerhed i form af statsstøtte for, at færgeruterne mellem Sjælland og Jylland består, også hvis Storebæltsforbindelsen bliver billigere at køre over.

- Loven siger klart, at der både skal være en sydlig og en nordlig forbindelse. Det skal være i orden, og det har vi ikke tænkt os at lave om på, siger han.

Oversigt

    Oversigt