I det fynske folks tjeneste

Søko fødte lille unge efter lukketid

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge. Men hun ventede til publikum var gået hjem og dyrepasseren var i bad.

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge

Odense Zoos søko Henriette har født en lille søkounge

1 af 5

Nogle dyr foretrækker tilsyneladende at føde i fred og ro. I hvert fald ventede Odense Zoos store søko Henriette med at føde til i aftes, da publikum var gået hjem, og dyrepasseren efter en langs dags venten snuppede et hurtigt bad.

- Helt fra morgenstunden kunne vi se, at fødslen var i gang, men der skete ikke rigtig noget. Så pludselig da vores lukkevagt kom tilbage efter et kort bad, lå den lille unge i vandet, fortæller zoolog Bjarne Clausen, Odense Zoo.

Umiddelbart efter fødslen opstod lidt uro i søkøernes basin. En anden drægtig søko troede tilsyneladende, at kalven var hendes og forsøgte at tage den fra Henriette. Her til morgen var der dog atter faldet ro over bassinet.

Henriette er 18 år gammel, og for to år siden fik hun en dødfødt vanskabt unge. Men denne gang er ungen velskabt, en meter lang og vejer cirka 25 kilo. Søkoens unger dier hos moderen ved en dievorte, der sidder i armhulen hos moderen, og allerede her til morgen var den lille ny søko i fuld gang med at finde vej til mælken.

Odense Zoo har i alt seks søkøer, og fødslen var den femte siden den zoologiske have fik søkøer i 2001. Den anden drægtige søko ventes at føde inden for en måned.