I det fynske folks tjeneste

Spinkelt flertal afviste strejke

Med et flertal på bare fem stemmer besluttede 500 social- og sundhedsassistenter i Odense tirsdag aften at arbejde normalt fra onsdag morgen. Et tilbud om flere vikarer fra kommunens side fik flertallet til at afvise en arbejdsnedlæggelse.

-

Lokalet hos fagforeningen FOA var stuvende fuldt tirsdag aften, da social- og sundhedsassistenterne skulle tage stilling til et tilbud fra Odense Kommune.

Møde med rådmand
Men selvom kommunen nu tilbyder blandt andet flere vikarer i ældreplejen året ud, så var det kun et spinkelt flertal, der afviste en arbejdsnedlæggelse. Ældreplejen er blevet pålagt store besparelser resten af året, og i budgetforliget for næste år skal ældreområdet barberes ned med 52 mio. kr.

Social- og sundhedsassistenterne forlanger nu at få et snarligt møde med rådmand Villy Larsen(SF), hvor besparelserne skal drøftes igennem.