I det fynske folks tjeneste

Stor interesse for Rygeostens dag

Mayonnaise, radiser og pærekompot skulle overbevise fynboerne om, at rygeosten stadig skal have en plads på spisebordet.

00:26

Der var stor interesse for at smage fire forskellige fortolkninger af rygeost ved Rygeostens dag. Video: Morten Albæk. Foto: Sofie Dambæk Rasmussen

Der blev hapset og gnasket, da fynboerne fredag eftermiddag skulle afgøre, hvilken ret med rygeost, der er bedst.

Valget stod mellem fire forskellige retter med den fynske ost.

  • Julie Skovsby - rygeostsalat inspireret af politikerens barndom med radisser og agurk
  • Mads Nørby - fuldfed rygeostsalat med kommen
  • Signe Ryge - rygeost med pære- og vaniljekompot
  • Tine Gudrund Petersen - rygeostsalat med majonæse og fløde

Alle udgaver af rygeostretterne blev serveret med rugbrød eller knækbrød. Rygeosten var baseret på sødmælk. 

Rygeostproducent havde klar favorit

Undervejs ved dagens rygeostsmagning lagde Jørgen Hoff vejen forbi. Han er mejerist ved Gundestrup Mejeri og står bag den rygeost, som danner grundlaget for de fire retter. 

00:18

Mejeristen Jørgen Hoff kunne bedste lide den friske fortolkning af rygeost. Video: Morten Albæk

Luk video

Mejeristen var overvejende tilfreds med de fire fortolkninger, som blev præsenteret for fynboerne ved Rygeostens dag. Han havde stadig en klar favorit ved dagens event.

- Den ser jo lækker ud, fortalte Jørgen Hoff ved første møde med Julie Skovsby fortolkning af rygeost. 

Ved første bid lød konklusionen:

- Den er frisk. Det kan jeg godt lide, lød det fra mejeristen, der også nåede frem til, at Julie Skovsbys fortolkning var hans foretrukne.

Klar vinder

I sidste ende stod det klart, at Tine Gudrund Petersens bud på en rygeostsalat var fynboernes foretrukne. 

- Jeg er så glad, lød det fra lederen af Odense Food Festival.

Hun tilføjede:

- Jeg kom for at vinde. Jeg er virkelig glad for, det lykkedes. 

00:24

Det var en klar vinder, der løb med sejren for dagens bedste rygeostret. Video: Morten Albæk

Luk video