I det fynske folks tjeneste

Store planer for nyt Nordatlantisk Hus

02:20

Sådan komme byggeriet til at se ud på Odense Havn i 2013.

1 af 2

Grønlændere, islændinge, færinge og odenseanere kan godt begynde at glæde sig. Det Nordatlantiske Hus forventes at stå færdigt i 2013.

I dag blev planerne præsenteret for det hus der skal ligge på Odense havn og rumme både det grønlandske hus, og de færøske og islandske foreninger, men også restaurant og cafe - samt , uddannelsesvejledning, socialrådgivning og ungdomsboliger. Samlet pris 35 millioner.

- Jeg drømmer om at det de tre nordatlantiske lande Grønland, Færøerne og Island skal blive synlige i Odense. Det skal være et sted hvor man kan lære mere om landene, og et sted for både borgere fra de tre lande og for Odense-borgere, fortæller Kirstine Mærsk, der er direktør i Det Grønlandske Hus i Odense.

Gert Lyberth er én af de grønlandske unge, der er kommet hertil - og har fået hjælp til omstillingen i det Grønlandske hus, der nu er blevet for lille.

- I starten var det lidt svært, for jeg kendte ikke nogen i byen, som kommer derfra hvor jeg boede - og så boede jeg i Det Grønlandske Hus, fortæller Gerth Lyberth, der nu studerer og bor i Seden lidt uden for Odense.

Odense kommune bidrager med 20 millioner kroner til byggeriet og betaler også halvanden million til den årlige drift.

Ved du noget? Så send os et tip