Studerende bruger HCA imod regeringen

H.C. Andersen-skulpturer bliver inddraget i protestaktioner mod regeringens uddannelsespolitik. På torsdag vil fynske studerende dække en række skulpturer i Odense med banner, der kritiserer regeringen.

"HCA imod afskaffelse af 10. klasse" og "HCA for en ordentlig SU til alle". Det bliver teksten på de bannere, som HCA-skulpturer vil blive iklædt.

- Vi kan simpelthen ikke se stiltiende til, mens så voldsomme forringelser af vores uddanelse gennemføres, siger Pelle Dam, der er gymnasieelev på Mulernes Legatskole og som står bag demonstrationen.

Imod forringelser

Flere steder i landet vil studerende på torsdag protestere mod regeringens udspil på uddannelsesområdet.

Det gælder blandt andet omdannelsen af 10. klasse til en ungdomsklasse, afskaffelsen af gruppeeksamen og nedskæringer i SU'en, som vil ramme de studerende, der holder mere end et sabbat-år.

- Med dette forslag rammer regeringen de svageste elever hårdt. Hvis man får skåret en fjerdedel af sin SU, er det ganske enkelt umuligt for mange at påbgegynde en uddannelse - de har simpelthen ikke råd, siger Pelle Dam.

Oversigt

    Oversigt