I det fynske folks tjeneste

Studerende: Kan vi lige få flyttet eksamen?

En eksamensdato - den er vel til at flytte med? Sådan mener flere studerende. Syddansk Universitet oplever et stigende antal, der tropper op på kontorene for at få flyttet timer og eksamener.

- Det er noget, vi ser mere og mere af, siger afdelingsleder

for studieservice på Syddansk Universitet, Marianne Johansen til DR Syd.

De studerende forsøger ifølge afdelingslederen i stigende grad at påvirke eksamenstidsounktet, fordi de for eksempel lige har bestilt skiferie. Og den samme tendens gælder undervisningstidspunkterne, skriver DR Syd.

- De kan også finde på at spørge, om vi ikke lige flytter undervisningen fra kl. 8 til kl.10 om morgenen, fordi de lige har noget transporttid hen til universitetet, forklarer Marianne Johansen.