Sveistrup: Vi skal være blandt de 10 bedste

Bookmakerne troede ikke på det. Men torsdag aften blev det ganske vist. Fynske Jakob Sveistrup og Talking to you - den engelske version af \"Tænder på dig\", er med i Grand Prix-finalen i Kiev. Næste mål for fynboen er en placering blandt de 10 bedste.

-


Jakob Sveistrup håber at blive blandt de 10 bedste i finalen

Bookmakerne troede ikke på det. Men torsdag aften blev det ganske vist. Fynske Jakob Sveistrup og Talking to you - den engelske version af \"Tænder på dig\", er med i Grand Prix-finalen i Kiev.

- Det er ikke gået helt op for mig endnu - men jeg har da løbet et par små glædeshop, så lidt har jeg da fattet, siger en glad Jakob Sveistrup fra Kiev.

Finalepladsen var første mål for den fynske skolelærer, men efter succeses i semifinalen har Sveistrup sat sig nye mål.

- Det er et hårdt felt vi er oppe imod. Men nu går vi efter at blive blandt de 10 bedste, så Danmark automatisk er med i finalen til næste år, siger Jakob Sveistrup.

Indtil nu har Jakob Sveistrup klaret sig uden sin familie i Kiev, men fredag rejser hans kone til Ukraine for at støtte ham i familien.

- Det betyder at jeg kan yde 100 procent mere på scenen, så det bliver en stor fordel, siger finaledeltageren fra Danmark.

Oversigt

    Oversigt