Svendborgs nye kulturhus indviet

Svendborg nyrenoverede Borgerforening blev i lørdag indviet. Det er er hus fyldt med både minder og drømme for fremtiden.

Indvielsen blev foretaget af Svendborgs borgmester, Curt Sørensen.

Samtidig blev den nye forplads ud mod Ramsherred, der binder den nyrenoverede Borgerforening sammen med rådhus og torv, indviet.

Opført i 1884

Borgerforeningen er oprindeligt opført i 1884. Borgerforeningen har igennem generationer været byens gamle forsamlingshus.

Siden halvtredserne har der været flere forsøgt at få renoveret Borgerforeningen. Men først nu er det lykkedes.

Penge fra sponsorer

Det er lykkedes at skaffe de 37 millioner kroner til projektet gennem et stort antal små og mellemstore lokale sponsorer samt Svendborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden og ikke mindst A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Møllers Fond til almene Formaal.

Husets største sal, guldsalen er renoveret så den matcher det oprindelige udseende fra 1884.

Herudover er husets to øvrige sale: spejlsalen og teatersalen fuldstændig renoveret ligesom der laves en tilbygning med indgang ud mod byens rådhus.

Borgerforeningen er bygget sammen med Svendborg Teater, der stammer fra 1900).

Den nye Borgerforening skal blandet andet huse aktiviteter som møder, teater, ældreklubber, foreningsaktivitet, udstillinger, koncerter, kor og foredrag

Oversigt

    Oversigt