Foreløbig er der udpeget 39 lokaliteter, men bloggen er i løbende udvikling og der vil komme mere til, og borgerne har mulighed for at give deres kommentarer.
Håbet er også, at bloggen kan blive et forum for gode ideer til, hvordan man kan bruge kulturarven lokalt, turistmæssigt og erhvervsmæssigt.
Kulturarv defineres i projektet som steder, der i sammenhæng viser en kulturhistorisk fortælling.
Det er f.eks. herregårde med tilhørende godslandskaber, kystkulturmiljøer, skolemiljøet i Ollerup eller det tidligere teglværksmiljø ved Stenstrup og Kirkeby.