I det fynske folks tjeneste

Sydfynsk tømrerfirma er landets bedste

Et mindre sydfynsk tømrerfirma slog alle de andre, da hæderen som årets tømrer skulle uddeles i sidste uge.

00:19

For tømrermester i Lander & Gerlach Aps, Sune Lander, er planlægning alfa omega. Video: Pressefoto

Den sydfynske tømrervirksomhed Lander & Gerlach Aps blev i sidste uge kåret som årets tømrer i Cirkusbygningen i København.

Det er den privat administrerede smileyordning Anmeld Håndværker, der hvert år hylder landets håndværkere efter deres fag og deres størrelse. Bedømmelserne kommer fra kunder og bygherrere, der har givet deres mening til kende på anmeld-haandværker.dk.

- Kunden skal ikke kun være glad for vores arbejde. Hun skal være tilfreds med det. Vi skal opføre os hos vores kunder, som gik vi i vores eget hus, siger Sune Lander, der er tømrermester i firmaet. 

Læs også Flere fynboer vil være håndværkere

Forventer flere kunder

1.200 tømrervirksomheder var med i konkurrencen, hvor de var delt op i tre kategorier. Lander & Gerlach vandt i kategorien 0-4 ansatte med en score på 4,9 ud af 5.

Med hæderen forventer Sune Lander, at der kommer flere kunder i biksen.

- Vi hører fra dem, der vandt sidste år, at der kommer flere kunder, men vi vil hellere sige nej til en opgave, hvis ikke vi kan nå den, inden for den tidshorisont kunden har. Hvis man tager imod alle opgaver og så tænker: "Det skal nok gå i sidste ende", så bliver man bidt i røven af det. Planlægning er alfa omega, siger Sune Lander.

Det svendborgensiske firma slog blandt andre Nordfyns Tømrer/Snedker Aps fra Odense, der også var en af de seks finalister i kategorien 0-4. 

04:22

Se hele Sune Landers besøg i vores studie. 

Luk video