Tankrøver fanget i Kolding

En mand, eftersøgt for blandt andet røveri mod en tankstation i Søndersø, blev natten til søndag anholdt af politiet i Kolding.

Manden blev taget, da han var igang med at stjæle en bil ved 03-tiden i Kolding.

Han er mistænkt for et røveri og kørsel uden kørekort foruden biltyveri i Kolding.

Desuden menes han at stå bag fire røverier mod tankstationer på Fyn. Senest d. 14. april på Hydro Texaco i Søndersø, hvor han med en kniv truede sig til 500 kroner.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør søndag middag og fængslet i knap fire uger.

Oversigt

    Oversigt