I det fynske folks tjeneste

Terrorangrebet i Tyrkiet giver ekko på Fyn

00:23

1 af 2

Terrorangrebet på Atatürk Lufthavn i Istanbul tirsdag aften, hvor 41 blev dræbt og 239 såret, har berørt herboende tyrkere dybt

- Jeg så det tirsdag aften, og hele min aften blev ødelagt, siger Niclas Turan Kandemir, der er talsmand for Tyrkisk-Islamisk Kulturforening i Odense.

I angrebet deltog tre mænd, som først åbnede ild med automatgeværer og derefter sprængte sig selv i luften.

Det kostede 41 mennesker livet og 239 blev såret.

- Det er forfærdeligt. Det giver en chokbølge, der skaber utryghed. Jeg får en følelse af sorg, afmagt og frustration. Vi er alle tabere her, siger Niclas Turan Kandemir.

Niclas Turan Kandemir har familie i Istanbul, som han endnu ikke har været i kontakt med; men han regner ikke med, at der er sket dem noget, da Istanbul er en stor by.

Indtil videre har de tyrkiske myndigheder givet Islamisk Stat skylden for angrebet.

Udover at være talsmand for Tyrkisk-Islamisk Kulturforening i Odense er han advokat og medlem af byrådet for Socialdemokraterne.

Som politiker spørger han sig selv:

- Gør vi nok for at forhindre sådan noget som dette, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip