Tiltalte fik sidste ord

De fire tiltalte i terrorsagen fra Vollsmose, fik i dag det sidste ord i sagen, inden dommen falder om en uge.

Alle fire tiltalte gjorde brug af deres ret til at komme med en sidste udtalelse til nævningerne.

Den 34-årige MZ, mente, at politiet ikke havde fremlagt alt materiale i sagen:

- De siger, at jeg leder. Jeg er tæt på at blive sindssyg. Det kan godt være, at jeg har begået fejltagelser, men jeg har slet ikke tænkt på at gøre danskerne fortræd, sagde han.

Også den 22-årige AK indrømmede, at han havde opført sig dumt.

- Det kan godt være, at jeg havde tanker om politik og religion, men jeg blev overbevist om, at sådan noget ikke må gøres, forklarede han.

Konvertitten AA langede ud efter den civile agent Lars.

- Den skræmte Lars, som sad med bøjet hoved her i retten, var ikke den Lars, som rendte rundt i Odense.

Den yngste af de tiltalte - RD - kritiserede også civilagenten for at lyve i retten.

- Jeg stoler på, at I tror på mig, sagde en tydeligt berørt RD til nævningerne.

Oversigt

    Oversigt