I det fynske folks tjeneste

Trafiksikkerheden stiger i Odense

Antallet af ulykker i trafikken er næsten halveret på seks år. Til gavn for både borgere og kommunens økonomi.

Kurven går den helt rigtige vej, når det gælder antallet af personskader i trafikken. Siden 2008 er tallet faldet år for år – fra 204 tilskadekomster i 2008 til 103 i 2014.

Den udvikling ser ud til at fortsætte i 2015. En opgørelse per 1. oktober viser, at året hidtil har budt 69 personskader på Odenses veje og stier, så alt tyder på, at den positive udvikling fortsætter.

- Én ulykke er en ulykke for meget, så det vil altid være et fokusområde for os. Men det er utrolig glædeligt, at vi ser færre tilskadekomne i trafikken. Vores ambition er at opnå et fortsat fald i antallet af personskader frem mod 2020, og det ser ud til, at vi er lidt foran tidsplanen, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).

By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V)

 

Blandt tiltagene kan blandt andet nævnes deltagelse i nationale kampagner samt udpegning og forbedring af forholdene i de såkaldte ”sorte pletter”, hvor der er sket flere uheld. Desuden har der i de seneste år været et stort politisk fokus på sikre skoleveje, hvor der er sket flere forbedringer i byen.

De menneskelige omkostninger

Når ulykken rammer, har det store menneskelige omkostninger. I værste fald skal de efterladte leve videre med tabet af en far, mor, søn eller datter.

Dette overskygger ethvert økonomisk hensyn, men fakta er også, at det medfører store fordele for samfundsøkonomien, hvis det lykkes at begrænse antallet af ulykker i trafikken.

Ifølge Transportministeriet er der betydelige omkostninger forbundet med personskader i trafikken. Hvis der bliver kigget på udgifter til overførsler, behandling og tabt indtjening med videre, koster en alvorlig personskade mere end 3,3 millioner kroner. Drejer det sig om en dræbt i trafikken, har samfundet udgifter og tab på hele 19,4 millioner kroner.

Det betyder altså både noget for den enkelte og for samfundet, når Odense går fra 106 alvorlige personskader i 2008 til 60 i 2014 – og fra 12 dræbte til fem.

- Det er altid mennesker, der kommer først, og derfor glæder jeg mig først og fremmest over, at vi ser færre personskader. Når det er sagt, er det kun positivt, at vores fælles offentlige kasse får markant færre udgifter, når trafiksikkerheden bliver styrket. Det er på alle måder en god investering, siger Jane Jegind.

Fokus på cyklisterne

Tallene dækker personskader hos både hårde og bløde trafikanter - bilister, cyklister, fodgængere og knallertkørere – og der har altså været et samlet fald. Isoleret set har der dog været en mindre stigning i antallet af tilskadekomne cyklister.

Der er en lille årlig stigning i antallet af cyklister, men det kan ikke alene forklare den mindre stigning i antallet af tilskadekomne.

- Det er positivt, at vi ser et samlet fald i tilskadekomne, men det er klart, at vi ikke er tilfredse med stigningen blandt cyklisterne. Det giver naturligvis belæg for at øge vores indsats for cyklisternes sikkerhed i de kommende år, og her har vi flere tiltag klar i vores ”Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020”, siger afdelingschef for Byudvikling, Henrik Lumholdt.

Tallene viser desuden, at både cyklister og fodgængere er sårbare, når biler og lastbiler skal svinge eller krydse deres bane. Desuden er fodgængere ofte involveret i ulykker, hvor de krydser kørebanen. For begge typer uheld er uopmærksomme bilister den største risiko.

 

Kommende sikkerhedstiltag

  • Afkortet cykelsti i signalanlæg
  • Cykelboks
  • Tilbagetrukne stoplinjer i signalanlæg og/eller kontrol for korrekt tilbagetrækning på 5 m
  • Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds
  • Separat venstresvingsfase i signalanlæg
  • Belysning
  • Hastighedsdæmpende foranstaltninger
  • Kampagner: Synlige cyklister, god adfærd i trafikken, brug af cykelhjelm m.v.

 

Ved du noget? Så send os et tip