Udenlandske studerende strømmer til SDU

624 studerende fra 57 lande indtager i disse dage Syddansk Universitet. Polen leverer hele 109 studerende.

De 624 studerende kommer blandt andet fra så fjerne himmelstrøg som Usbekistan, Iran, Moldova, Etiopien og Nepal.

- På Syddansk Universitet gør vi en stor indsats for at tiltrække internationale studerende. Så vi har været spændte på om det ville lykkes at leve op til sidste års rekordoptag, hvor der med 646 studerende var en fremgang på 30 procent i forhold til året før. Det mål er stort set opnået, og det er vi meget tilfredse med, siger Lisbeth Pinholt, leder af Det Internationale Kontor på Syddansk Universitet.
 
Årets suveræne topscorer er Polen, som leverer hele 109 studerende.

Herefter følger Tyskland (80), Spanien (46) og Frankrig (42). Også Kina med 31 studerende og Tyrkiet med 23 studerende hører til blandt topscorerne.

Særligt de tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser trækker i vores naboer mod syd og øst. Knap 500 skal studere på en ingeniør- eller samfundsfaglig uddannelse.

Mandag er der officiel velkomst til de 402, der starter på SDU i Odense.

Oversigt

    Oversigt