I det fynske folks tjeneste

Udgravning: Nonnebakken er blevet 200 år ældre

Vikingeborgen er ikke synlig i nutidens bybillede, men er placeret under og omkring Odd Fellow Palæet på Nonnebakken. Den arkæologiske udgravning i 2015 foregik på plænen foran palæets hovedindgang, svarende til borgens nordvestlige hjørne. Foto: Skalk

Lodret snit gennem væggrøften til den kraftige stolperække langs voldens inderside, voldfoden (til venstre) og gennem en spinkel, skråtstillet stolpe, som har støttet den indre voldfod. Desuden ses det kraftige lerlag, som er udlagt under volden (i midten) samt en del af voldfylden, som er gledet ind over stolper og borgflade efter, at borgen er opgivet (øverst). Foto: Odense Bys museer

1 af 2

Nonnebakken er Harald Blåtands værk. Ingen tvivl om det, viser analyser af udgravning.

Nonnebakken, som ligger midt i Odense, blev bygget på et allerede eksisterende anlæg, som kan dateres til at være 200 år ældre end tidligere formodet.

Det er konklusionen af udgravninger fra august 2015, skriver det populærvidenskabelige tidsskrift Skalk.

Lodret snit gennem væggrøften til den kraftige stolperække langs voldens inderside, voldfoden (til venstre) og gennem en spinkel, skråtstillet stolpe, som har støttet den indre voldfod. Desuden ses det kraftige lerlag, som er udlagt under volden (i midten) samt en del af voldfylden, som er gledet ind over stolper og borgflade efter, at borgen er opgivet (øverst). Foto: Odense Bys museer

Analyser af udgravningen afklarer desuden at Nonnebakken, der blev opført mellem 760 og 780 e.Kr., er Harald Blåtands værk. Og at borgen havde huse i fire kvadranter, som de øvrige trelleborge.

Udgravningen gav ifølge Skalk rigeligt med spor efter en befæstning af voldstedet fra Harald Blåtands tid.

Blandt andet påvistes at en række af kraftige stolper på ringvoldens inderside, kaldet voldfoden, er fra Harald Blåtands borg. Kulstof 14-prøver viser desuden en tidligere fase af borgen stammer fra samme sted.

Nonnebakken rummede i vikingetiden en kæmpemæssig borg med en diameter på 120 meter og 180 meter i indre og ydre mål. Anlægget er efter enhver målestok blandt byens absolut største og fineste arkæologiske mindesmærker, skriver Skalk.

Anlægget har de seneste 60 år haft stor forskningsmæssig bevågenhed, men det er først nu, at der er fundet klare beviser og svar på helt grundliggende spørgsmål omkring alder og funktion, skriver Skalk.

Læs også Det her er ikke bare et hul i jorden: - Det er en sensation

Nonnebakken, en trelleborg

Med udgravningens konklusioner er Nonnebakken lig med den anlægstype, vi kalder trelleborge.

Og med Nonnebakken er der nu fem trelleborge i Danmark: Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat i Himmerland, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge. 

Lighederne med trelleborgene består først og fremmest af den cirkelrunde form, anlæggets dimensioner samt udformningen af vold og grav.

Kilde: Skalk

 

Ved du noget? Så send os et tip