I det fynske folks tjeneste

Udvidet førstehjælp på småøerne

En række småøer bliver udstyret med en særlig førstehjælpspakke og nogle af øboerne skal uddannes til at kunne yde førstehjælp. 

Øboerne får tilbud om udvidet førstehjælp.

Erfaringer fra blandt andet Strynø viser, at den ekstra førstehjælp kan redde menneskeliv ved hjertestop, fordi man kan sætte hurtigere ind og ikke skal vente på, at en læge fra fastlandet når frem med en helikopter.

Den udvidede førstehjælpspakke består blandt andet af en hjertestarter og et iltapparat. Samtidig skal der tilrettelægges en førstehjælpsuddannelse, så der kan mobiliseres et korps af egnede førstehjælpere.

De positive erfaringer fra Strynø har fået politikerne i Region Syddanmark til at beslutte, at ideen skal spredes ud til flere småøer, og at regionen overtager finansieringen.

Ordningen på Strynø har i de første år været finansieret af midler fra private fonde, men personerne i ordningen ønsker nu, at regionen finansierer.