Ung kvinde presset af vejen: Bilist i sølvgrå BMW flygter fra stedet

En 25-årig kvinde endte natten til lørdag i en grøft på Faaborgvej. Politiet efterlyser sølvgrå BMW.

Kort efter midnat fredag aften blev en 25-årig kvindelig bilist presset af vejen ved Hvidkilde Gods nær Svendborg.

Kvinden kørte mod vest ad Faaborgvej, da en modkørende bil i et skarpt sving kom så langt over i hendes vejbane, at hun blev nødt til at køre af vejen. Bilen havnede i grønten og rullede om på siden.

Den modkørende bilist kørte videre efter uheldet.

Udenlandske plader

Vagtchef ved Fyns Politi Søren Frederiksen oplyser, at politiet ifølge kvinden skal lede efter en bil på udenlandske plader. 

- Vi formoder, at der er tale om en sølvgrå BMW med registreringsnummeret RO BH 40, fortæller Søren Frederiksen. 

- Vi vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger om sådan en bil.

Søren Frederiksen fortæller, at kvinden er rystet efter færdselsuheldet, men at hun umiddelbart er uskadt. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt