I det fynske folks tjeneste

Ung mand overfaldt tre andre

En 19-årig mand gik amok og overfaldt tre andre mænd på diskotek Den Glade Viking i Odense natten til søndag.

Under overfaldet fik en af de tre overfaldne et knytnæveslag i ansigtet, så han brækkede kæben og måtte til operation på OUH.

Det var tilsyneladende umotiveret, at den 19-årige gik løs på de tre andre, men politiet havde søndag formiddag ikke haft mulighed for at afhøre den 19-årige.

Den 19-årige er tidligere dømt for vold, hvorfor politiet går efter at få ham fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.