Ung mand presset til at hæve 5000 kroner

En gruppe unge mænd opsøger andre unge i nattelivet og tvinger dem til at tømme deres dankort

I sidste weekend havde Fyns Politi flere sager med en gruppe unge, der på forskellig vis pressede deres ofre til at hæve penge på deres dankort. Og noget tyder på, at de har været på spil igen i nat.

- Der er tale om en ung mand, der bliver passet op af en gruppe mænd, som han beskriver som somaliere, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen.

Gruppen presser ham til at hæve penge på sit dankort, mod at de overfører ham pengene fra mobilepay. Der er imidlertid ikke navne, der stemmer overens med overfaldsmændene på mobilpaykvitteringen, så vagtchefen antager, at der er tale om mobiltelefoner, som gruppen er kommet til på ulovlig vis sammen med mobilpaykoden.

Den unge mand blev presset til at hæve 5000 kroner. Pengene, som han fik overført, vil skulle føres tilbage til den rette ejermand, når det forhold er blevet udredt.

Oversigt

    Oversigt