I det fynske folks tjeneste

Unge i aktion mod SU-forringelser i 15 byer

Regeringen vil afskaffe SU for hjemmeboende, de såkaldte cafépenge. Det er en rigtig dårlig idé, mener SF Ungdom. Derfor aktionerer SFU'erne i 15 byer.

Pelle Dam, landsformand for SFU, vil ikke acceptere, at regeringen vil afskaffe de hjemmeboendes SU

- Det koster penge at gå i skole, og derfor er rigtig mange unge afhængige af deres SU for at få råd til ordbøger, buskort, formelsamlinger, computer, studieture og husleje derhjemme, som mange betaler, selvom de bor hos mor og far, udtaler SF Ungdoms landsformand Pelle Dam.

Aktionen skal vise, at de hjemmeboendes SU ikke kun går til caffe latte og bajere men også til mere uddannelsesrelaterede udgifter. Derfor stiller SFU'erne en lille bod op på en række gymnasier og handelsskoler i frokostpausen på uddannelsesstederne.

I Odense sker det torsdag den 2. december på Mulernes legatskole.

- Vi vil lave en undersøgelse af, hvad folk faktisk bruger deres cafepenge på. Vi vil vise, at vi synes det er langt ude, at man vil fjerne SUen for de hjemmeboende. Resultatet sender vi til Lars Løkke Rasmussen, siger Carl Valentin Lehrmann fra SFU i Odense.