I det fynske folks tjeneste

Unge misbrugere frygter at aktiveringssted lukker

Odense Kommune laver en ny aktiveringsstrategi og det vil betyde lukning af en række aktiveringstilbud.

02:24

1 af 2

Kasper Marthinsen blev for et år siden tilknyttet behandlings- og aktiveringsprojektet Tranzit, der hjælper unge narkomaner. Det har hjulpet ham til at komme ud af sit hashmisbrug.

- Det har betydet alt. Det har ændret mig som person fuldstændig. Jeg har næsten fået et nyt liv ved at være her, siger den 25 årige tidligere misbruger fra Odense.

Efter han blev tilknyttet Tranzit fik han igen fået fod på livet. Men Odense kummune overvejer nu at lukke stedet. En lukning som Kasper Marthinsen frygter kan få alvorlige konsekvenser.

- Jamen så har man en masse unge, der render frustrerede rundt med misbrug og problemer og hopper ind og ud af uddannelser og ind og ud af aktiveringsprojekter.

Ny strategi truer misbrugere

Tranzit og syv andre aktiveringssteder for socialt udsatte i Odense kommune er lukningstruede - eller risikerer i bedste fald forringelser.

Det skyldes en ny, såkaldt aktiveringsstrategi, som Odense Kommune skal endelig vedtage den 2. maj.

1. januar i år ændrede regeringen støtten til de forskellige aktiveringesprojekter. Det betyder, at Odense kommune nu skal spare ca. 50 millioner kroner om året.

I stedet for at møde på for eksempel Tranzit om morgenen og blive aktiveret her skal de udsatte i stedet nu aktiveres i private virksomheder.

- For langt de fleste borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, er det faktisk en rigtig god aktiveringsform. Men vi har også en lang række borgere, især i en stor kommune som Odense, som er langt væk fra arbejdsmarkedet, der har mange andre barrierer end lige det at være ledig. Og her får vi sværere ved at lave indsatser til den gruppe på samme måde som vi gør idag, siger socialrådmand Peter Rahbæk Juel (S).