Unge søger fynske gymnasier

I år har de unge søgt i lige så stort antal til de fynske gymnasier som i fjor. Det betyder, at de fynske gymnasier og hf-skoler får travlt, idet skolerne samlet set får flere elever end de afleverer.

-

I år har de unge søgt i lige så stort antal til de fynske gymnasier som i fjor. Det betyder, at de fynske gymnasier og hf-skoler får travlt, idet skolerne samlet set får flere elever end de afleverer.

Fyns Amt har netop opgjort årets ansøgninger og de fordeler sig på denne måde:

  • 921 unge har søgt sproglig linie. Det er en stigning på 57 i forhold til 2003 
  • 1069 unge har søgt matematisk linie. Det er en tilbagegang på 54 i forhold til 2003
  • 502 unge har søgt hf, en tilbagegang på 49 i forhold til 2003.

Søgningen til gymnasiet er således lige så stor som sidste år, hvor gymnasierne i Fyns Amt oplevede en meget stor vækst. På hf skyldes faldet blandt andet, at der ikke længere tilbydes 3-årigt hf på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

På Svendborg Gymnasium fortsættes tilbudet med 3-årigt hf-søfart, hvor der i år er 9 ansøgere mere end sidste år. Ligesom tidligere år er der usikkerhed med hf, hvor der traditionelt kommer en del ansøgere efter ansøgningsfristens udløb.

På Nyborg Gymnasiums internationale studentereksamen, IB, er der en fremgang på 6 ansøgere til 1. IB og en tilbagegang på 12 ansøgere til Pre-IB.

Udover de nævnte ansøgertal er der 18 elever fra Fyns Amt, der har søgt Oure Idrætsgymnasium.

 

Oversigt

    Oversigt