Væbnet røveri mod ejer af autoværksted

To maskerede gerningsmænd truede ejer af autoværksted med jagtgeværer og fik udleveret pengebeløb ved røveri nær Odense. Flugtbil sat i brand.

-

To maskerede gerningsmænd fik lørdag morgen klokken .530 truet sig til et
endnu ukendt pengebeløb, da de med jagtgeværer holdt ejeren af
et autoværksted samt hans kone op i deres bopæl, som ligger i
umiddelbar forlængelse af autoværkstedet. Røveriet fandt sted i
Årslev syd for Odense. Røveren holdt ægteparret op i omkring en time mens de rodede huset igennem.

Efter røveriet flygtede de to røvere i en stjålet, blå Opel
Kadett, som de senere efterlod brændende på Gedehalsvej mellem Davinde og Langeskov.

Ifølge vagthavende ved Odense Politi har der tilsyneladende
været rygter om, at ejeren af autoværkstedet skulle ligge inde
med et større beløb. Samtidig vurderer politiet at røveriet virker
\"temmelig planlagt\" i lyset af, at røverne satte ild til
flugtbilen for at slette deres spor.

Begge mænd var under røveriet iklædt mørkt tøj. Den ene røver beskrives som mellem 25-30 år, 180 til 190 centimeter høj og kraftig af bygning. Han talte med københavns dialekt. Den anden røver har politiet kun et meget sparsomt signalement af. Det eneste politiet ved er at han var en smule mindre end den første røver.

Har man oplysninger i sagen kan Odense Politi kontaktes på telefon 66 14 14 48.

Oversigt

    Oversigt