I det fynske folks tjeneste

Grise ligger i tre lag: Motorvejen spærret frem til midnat

Uheldet skete ved 15.30-tiden ved afkørsel 47, Langeskov. Foto: Local Eyes

Uheldet skete ved 15.30-tiden ved afkørsel 47, Langeskov. Foto: Local Eyes

Uheldet skete ved 15.30-tiden ved afkørsel 47, Langeskov. Foto: Local Eyes

Uheldet skete ved 15.30-tiden ved afkørsel 47, Langeskov. Foto: Local Eyes

Uheldet skete ved 15.30-tiden ved afkørsel 47, Langeskov. Foto: Per Colstrup

1 af 5

En væltet grisetransport med 220 grise betyder, at den fynske motorvej er blevet afspærret ved Langeskov i retning mod Sjælland.

Den fynske motorvej blev onsdag eftermiddag spærret for trafik i retning mod Sjælland ved Langeskov.

Oprydningen ventes at vare helt til midnat, skriver Fyns Politi på Twitter.

Ved 15.30-tiden væltede en grisetransport med 220 grise ved afkørsel 47. Og det er netop håndteringen af de mange grise, som gør oprydningen vanskelig.

Vi arbejder på højtryk: politi, sværtransporter, dyrlæger, dyretransport og DAKA

Fyns Politi på Twitter

- Det trækker desværre ud - det tager tid at håndtere 220 grise.  Der er tre lag med grise - vi er halvvejs gennem det første, skriver politiet, som også vurderer, at årsagen til uheldet formentlig er et punkteret dæk.

Læs også Væltet grisetransport: Lastbil og 220 grise spærrer motorvejen

- Grisetransporten var på vej mod Jylland, men ramte autoværnet og væltede, så det går mest ud over trafikken i retning mod Sjælland, siger vagtchef Lars Thede til Ritzau.

Bilister, der skal i retning mod Sjælland, skal forlade motorvejen ved Tietgenbyen og køre på igen ved Nyborg V.

I modsat retning opfordrer politiet til, at man kører af motorvejen ved Nyborg V og på den igen ved Tietgenbyen.
Uheldet betyder nemlig, at trafikken mod Jylland bevæger sig meget langsomt.

Det tager tid at håndtere 220 grise. De ligger i tre lag.

Fyns Politi på Twitter

Ingen personer er kommet til skade ved uheldet, men det er uvist, om nogle af grisene er døde. Uheldet har dog foreløbig ikke betydet, at der løber løse grise rundt på motorvejen.

Vejdirektoratet viser på dets webside www.trafikken.dk, hvor belastede vejene er i forlængelse af uheldet ved afkørsel 47. De røde streger betyder, at trafikken er tæt. Foto: Vejdirektoratet

 

Ved du noget? Så send os et tip