Værftsdirektør: Flere effektiviseringer i vente

2000 timelønnede strejker på Lindøværftet, fordi de må vinke farvel til kaffepause - flere effektivitetsfremmende tiltag i vente, fastslår direktør.

-

2000 timelønnede strejker på Lindøværftet, fordi de må vinke farvel til kaffepause - flere effektivitetsfremmende tiltag i vente, fastslår direktør.

De 2500 medarbejdere på Lindøværftet i Odense må indstille sig på flere forringelser af deres arbejdsforhold - det er simpelthen nødvendigt, hvis værftet skal overleve i den stadig stigende globale konkurrence.

Det fastslår værftets direktør Torben Anker Sørensen, efter at de 2000 timelønnede medarbejdere på Lindøværftet i Odense fredag nedlagde arbejdet i protest mod, at ledelsen har fjernet en ti minutters kaffepause om eftermiddagen.

Strejken er den første, siden medarbejdere og ledelse sidste sommer indgik en samarbejdsaftale i forsøget på at undgå overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Torben Anker Sørensen kalder det ærgerligt, at medarbejderne har valgt at nedlægge arbejdet på et tidspunkt, hvor værftet trods katastrofalt dårlige regnskabstal har fået ny ordrer.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt