I det fynske folks tjeneste

Videncenter for genoptræning på Fyn

Et fynsk-jysk samarbejde har fået penge af Undervisningsministeriet til at oprette et videncenter for rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser. Centret er det første af sin art herhjemme og skal strømline indsatsen på området.

-

Et fynsk-jysk samarbejde har fået penge af Undervisningsministeriet til at oprette et videncenter for rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser. Centret er det første af sin art herhjemme og skal strømline indsatsen på området.

Videncentret skal styrke hjælpen til mennesker med kroniske lidelser, så de får et bedre liv, og udnytte det offentliges ressourcer bedst muligt. 

Styrken ved centret er at have fokus både på rehabilitering og fysisk aktivitet, som giver øget selvværd og hjælper både til forebyggelse og behandling af en række sygdomme.

Organisatorisk er det unikke ved centret, det tætte samarbejde mellem uddannelser, amter og kommuner. På Fyn er der allerede indgået aftale med Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Håbet er, at også Sygehus Fyn, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet vil indgå i centrets arbejde.

Mange mennesker, mange penge
Mere end hver tredie voksne dansker lever med en langvarig sygdom og næsten en halv million lever med langvarig sygdom med stærkt nedsat funktion.

De offentlige udgifter til området er 145 milliarder kroner om året, svarende til 80 % af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet.

Center for Videregående Sundhedsuddannelser, CVSU, på Fyn er medansøger på en ansøgning fra Sundheds CVU Aalborg. Undervisningsministeriet har netop bevilget 11 millioner kroner over de næste tre år til videncentret.