Vild med dans smitter

Fredag vandt fynske Steen Lund og Christina Roslyng Vild med dans. Og programmet smitter af i danseklubberne.

Steen er sej

Påruphallen i Odense var lørdag ramme om DM i standarddanse. Her var børn, unge og voksne fra hele landet samlet for at svinge danseskoene på gulvet i kampen om mesterskabet.

TV 2/FYN tog temperaturen på dansegulvet efter finalen fredag i Vild med dans, hvor Steen Lund og Christina Roslyng vandt.

- Steen er bare for sej, men det skulle have været Simon og Victoria, der skulle have vundet, lød det fra nogle af danserne.

Programmet har i den grad smittet, fortæller en af stævnelederne:

Fordobling

- Vi har fordoblet antallet af pardans i vores klub, siger Henning Falkenstrøm.

Også blandt danserne kan man mærke, at dansefeberen har bredt sig.

- Folk ved noget mere om dans nu, og der er mange flere, der interesserer sig for det, siger 15-årige Ida Ravn.

- Jeg synes, at det er godt, fordi der er normalt aldrig noget om dans i fjernsynet, fortæller 11-årige Sarah Larsen.

Oversigt

    Oversigt