Vinderne af Odense Filmfestival 2008 kåret

Odense Filmfestival er ved at være overstået. Det fejres lørdag aften med kåringen af de bedste film. Årets bedste danske film blev Michael Christoffersens dokumentar "Milosevic - Præsident under anklage".

231 film er blevet vist i fire biografer, så juryen er nok ved at være trætte i øjnene.

Lørdag aften blev priserne uddelt ved en festlig begivenhed i Teaterhuset i Odense.

Prisen for Årets bedste danske film går til Michael Christoffersens dokumentar om retsagen mod den tidligere serbiske leder Slobodan Milosevic. Filmen der hedder "Milosevic - Præsident under anklage" giver et sjældent indblik i en historisk retssag den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

Årets internationale pris går til den ungarnske film With a Little patience. En film der efter sigende skulle give plads til publikums egne forestillinger.

Årets publikumspris er den danske film Fra Thailand til Thy af Janus Metz. Filmen går tæt på nogle af de 575 kvinder fra Thailand der er rejst til Thy for at blive gift med danske mænd.

Der har ikke været megen fynsk islæt i festivalen, men vinderen af bedste danske dokumentar stammer fra Faaborg. Ulla Boye vinder med filmen "Kun med hjertet", der handler om beboere på Kofoeds Skole i København.

Se Odense Filmfestivals hjemmeside

Oversigt

    Oversigt