I det fynske folks tjeneste

Zoo: Giv vores rovdyr mad

Odense Zoo efterlyser dyr, der alligevel skal aflives, for at gøre dem til foder for havens rovdyr.

I et opslag på Facebook efterlyser Odense Zoo heste, geder, kalve og andre dyr, der alligevel skal aflives for at give den til havens mange rovdyr.

- Vi har rigtig mange sultne rovdyr, og vi lægger stor vægt på, at dyrene har en så naturlig oplevelse som muligt i forhold til deres føde, hedder det i opslaget.

Rovdyrene får de aflivede dyr hele eller i store stykker på den mest naturlige måde, der er mulighed for.

Har man dyr med en slagteattest og en højde under 160 centimeter, er Zoo parat til at aftage dem.

Man kan henvende sig på mail på bve@odensezoo.dk 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip