Tvunget
Kl. 6.30 afleverede en stor gruppe forældre deres børn i SFO'en i protest mod, at de nu er tvunget til at betale for pasning for en hel dag, selvom de ikke får deres børn passet i morgentimerne. Tidligere kunne forældrene nøjes med at betale for et eftermiddagsmodul.
Ved at alle børnene bliver afleveret på en gang, vil forældrene vise politikerne, at SFO'en slet ikke har ressourcer til at kunne passe så mange børn om morgenen.
- De sælger os en vare, som de rent faktisk ikke kan give os, siger forældre Camilla Rix Johannsen.
500 kroner ekstra om måneden
Fra 1. januar skar politikerne i Assens eftermiddagsmodulet væk, som kostede 800 kr. I stedet kan forældrene vælge mellem et morgenmodul eller et heldagsmodul til 1300 kr.
To ud af tre forældre benyttede sig sidste år af eftermiddagsmodulet.