15-årig stak sin ven i låret med kniv

En 15-årig dreng stak en 16-årig dreng i låret med en kniv på bostedet ved Nakkebølle Fjord.

I går klokken 22 opstod der en voldsom situation på værelset hos to unge fra bostedet Småskolen ved Nakkebølle Fjord. En 15-årig dreng stak pludseligt sin 16-årige ven i låret med en kniv. 

- De er gode venner, og vi ved ikke, hvorfor det er sket, fortæller Inger Bertelsen, som er leder for institutionen. 

Institutionens medarbejder fik efterfølgende hurtigt tilkaldt en ambulance og politiet.

Politiet fik hurtigt anholdt den 15-årige dreng, som nu sidder hos Fyns Politi. 

Den 16-årige dreng, der fik en kniv i låret, har været på hospitalet, og ifølge vagtchefen hos Fyns Politi, har han det efter omstændighederne godt. 

Fyns Politi kender ikke motivet bag knivstikkeriet. 

Småskolen ved Nakkebølle Fjord huser unge i alderen 13-18 år, der har sociale, adfærdsmæssige og skolemæssige vanskeligheder. 

Oversigt

    Oversigt