Sauer-Danfoss har solgt sin fabrik i Odense for elektromotorer til det tyske selskab Schabmüller GmbH, der flytter produktionen til Tyskland. Det betyder, at 210 ansatte mister deres job.
Sauer-Danfoss - der er et amerikansk, børsnoteret datterselskab under Danfoss på Als - begrunder frasalget med, at selskabet vil fokusere på sine primære forretningsområder.
De 210 odenseanske arbejdspladser ventes nedlagt senest i april 2009. Personaleafdelingen iværksætter støtteforanstaltninger for de fyrede medarbejdere, oplyser virksomheden.