Truede med hver deres pistol
Med tørklæder for hele ansigtet begik to unge mænd søndag aften klokken 22.07 røveri mod nærtankstationen på Assensvej i Stenstrup.
De truede med hver deres pistol og fik udleveret et mindre pengebeløb og tobaksvarer.
Herefter flygtede de i en sort Landrover med gråt reservehjul på bagklappen. De flygtede ad Assensvej i nordlig retning.
Politiet efterlyser vidner der har set flugtbilen eller kender til lignende biler.
Røverne beskrives som 18-20 år, den ene talte med accent. Den ene røver er 182 cm høj, den anden 176. Begge bar tørklæder for hele ansigtet med to klippede huller til øjnene. De var klædt i sorte trøjer, mørke jeans og kondisko.
Oplysninger til Fyns Politi på telefon 114