Fynsk cykelsejr

Thomas Guldhammer fra Team Energi Fyn vandt det jysk/fynske mesterskab i linieløb.

For første gang i denne sæson viste Guldhammer hvorfor han er holdets kaptajn. Han trådte fra alt og alle ved mesterskaberne, der blev afviklet i Horsens.

- Det er meget glædeligt for hele holdet at Thomas vinder i dag, og vi håber at han nu har fået lidt hul på bylden, og kan være med til at vise vejen for de unge ryttere, siger sportsdirektør Claus Rasmussen.

Der er mulighed for at se hele det fynske hold i aktion, når der køres gadeløb i Bogense på fredag.

Oversigt

    Oversigt