Ph.d.-studerende Jakob Knolds forskning i arveligt forhøjet kolesterol på Odense Universitetshospital, der onsdag aften vandt Et Sundere Syddanmarks førstepris på 1 million kroner er blevet fulgt med interesse af de to multinationale medicinalkoncerner Amgen og Novartis.
Begge koncerner forsker i arveligt forhøjet kolesterol og fremstiller lægemidler til behandling af sygdommen.
I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der er udført af Copenhagen Economics og rekvireret af Novartis, anslås det, at en øget opsporing blandt andet i almen lægepraksis, som foreslået i Jakob Knolds forskningsprojekt, kan forebygge 1.000 blodpropper og give en økonomisk gevinst på over 335 millioner kroner til den danske statskasse.
Og det er endda forsigtigt estimeret ifølge Copenhagen Economics.
- I denne rapport analyserer vi de samlede samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved at øge opsporingen fra 1.000 til 2.400 personer om året, og det er blandt andet muligt at diagnosticere flere personer med arveligt forhøjet kolesterol i almen praksis, hedder det i analysen, der henviser til Jakob Knolds forskningsprojekt.
Gevinst på 663 millioner kroner
Man anbefaler også at samle den genetiske testning på færre lokationer som i Norge og benytte blodprøvetagning i andre sammenhænge til at fastslå, om patienterne har arveligt forhøjet kolesterol.
Og potentialet er endnu større, fastslår Copenhagen Economics.
- Den samlede gevinst kan give socioøkonomiske gevinster på i alt 663 mio. kr. over 30 år. Det er gevinster skabt af færre sygedage og færre dødsfald som følge af, at færre personer med forhøjet kolesterol bliver ramt af en eller flere af følgesygdommene, når de er diagnosticeret og modtager den rette behandling, hedder det i rapporten.
- Analysens resultat betegnes som et konservativt estimat, da det på grund af datamangel ikke er muligt at inkludere besparelser i kommunerne ved lavere udgifter til genoptræning, skriver Copenhagen Economics.
Medicinudgifter for en kvart milliard
Med i regnestykket indgår udgifter til blandt andet de lægemidler, som Novartis og Amgen fremstiller.
- Størstedelen af de sundhedsøkonomiske omkostninger går til at sikre, at personer med diagnosticeret med arveligt forhøjet kolesterol kan få den rette behandling, herunder behandling med statiner, ezetimib og kolesterolhæmmende lægemidler (252 mio. kr.) samt flere kontrolbesøg (117 mio. kr.). Udgifter til lægemidler er forbundet med usikkerhed, da den faktiske pris forhandlet af sygehusenes indkøbsselskab Amgros er fortrolig, hedder det.
Af de 30.000 danskere, der skønnes at have arveligt forhøjet kolesterol, er der næsten 20.000 danskere, der ikke ved, at de lider af det.
I Region Syddanmark betyder det, at forventet 4.345 borgere har arveligt forhøjet kolesterol uden at kende til det.
Personer med arveligt forhøjet kolesterol har 10-15 gange højere risiko for at udvikle hjertekarsygdom.
Så mange sygedage kan spares
Analysen finder, at der samlet set over 30 år vil være 65.300 færre sygedage svarende til gennemsnitligt 2.175 færre sygedage per år. Disse socioøkonomiske gevinster mere end opvejer den sundhedsøkonomiske omkostning på 308 mio. kr. over 30 år, som er forbundet med øget opsporing og behandling af personer med forhøjet kolesterol, konkluderes det.
Ifølge Hjerteforeningen har cirka 50 procent af alle mænd og 30 procent af alle kvinder med ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol haft en blodprop i hjertet, når de er henholdsvis 50 og 60 år gamle, og der er 50 procents risiko for at give sygdommen videre til næste generation.