Risiko for tæt hjemrejsetrafik på Fyn

Skal du på Fynske Motorvej i denne weekend, kommer du hurtigere frem, hvis du kører på andre tidspunkter end mellem klokken 10 og 16.

Hvis du lørdag eller søndag sætter dig bag rettet og triller ud på de fynske lande- og motorveje, er der høj risiko for, at du kommer til at sidde i kø.

Vejdirektoratet oplyser, at der lørdag mellem klokken 10 og 16 er risiko for “meget tæt trafik”, når familien Danmark skal hjem fra ferie. 

- Der er risiko for meget tæt hjemrejsetrafik på tværs af landet i begge retninger mellem Jylland og Sjælland, men især i retning mod Sjælland.

- Det vil især kunne mærkes på E45-motorvejen omkring Kolding, den vestlige del af Fynske Motorvej, henover Storebæltsbroen samt på Vestmotorvejen.

Opdatering
Clock04. aug 2018, kl. 11:30
Der har været et uheld på Fynske Motorvej. Det er sket i retningen fra Odense mod Middelfart mellem rasteplads Ålsbo Nord og Ejby. Vejhjælp er til stede og forventes tidligst overstået klokken 12.30, oplyser Vejdirektoratet. Uheldet skaber kilometerlang kø på Fynske Motorvej.
Clock04. aug 2018, kl. 12:10
Mellem afkørslerne ved Aarup og og Vissenbjerg ligger der et dødt dyr i venstre spor. Det resulterer også i endnu mere kø på Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart.
Uheld på Fynske Motorvej lørdag formiddag skaber lang kø mellem rasteplads Ålsbo Nord og Ejby.
Uheld på Fynske Motorvej lørdag formiddag skaber lang kø mellem rasteplads Ålsbo Nord og Ejby.
Foto: Jonas Bertelsen

Kø og forlænget rejsetid - også næste weekend

I uge 31 og 32 nærmer ferien for mange sin afslutning, og det kan altså mærkes på motorvejene. 

- Der er stor risiko for kødannelse og forlænget rejsetid i disse weekender, vurderer Vejdirektoratet.

Det er ikke kun lørdag, der er risiko for tæt trafik på Fynske Motorvej. Også søndag mellem klokken 11 og 16 er der “tæt trafik” de fynske veje. Den sidste store hjemrejseweekend denne sommer er næste weekend.

 
 
Foto: Vejdiirektoratet

Oversigt

    Oversigt