Slap heldigt fra bilulykke

Tre personer slap uden skader fra et biluheld på Bogensevej i Aarup Kommune tæt på midnat torsdag.

-

Tre personer slap uden skader fra et biluheld på Bogensevej i Aarup Kommune tæt på midnat torsdag.

I en venstrekurve mistede den 20-årige fører af bilen herredømmet og kørte ud i rabatten, hvor bilen trillede rundt flere gange ned i en grøft.
Men bilen landede på alle fire hjul, og bilens fører og de to passagerer slap altså heldigt fra ulykken.

De blev dog alle tre sendt til en rutineundersøgelse på skadestuen.

Assens Politi mener, at føreren mistede herredømmet, da han prøvede at undvige en modkørende bil, der kom for tæt på.

Oversigt

    Oversigt