Usikkerhed om vindmøller

Selvom tre kæmpevindmøller på Ærø blev indviet fredag, er der stadig stor usikkerhed om projektet. En kendelse fra Naturklagenævnet slår nemlig nu fast, at lokalplanen for området er ulovlig.

Lokalplan for vindmøller på Ærø ulovlig

Selvom tre kæmpevindmøller på Ærø blev indviet fredag, er der stadig stor usikkerhed om projektet. En kendelse fra Naturklagenævnet slår nemlig nu fast, at lokalplanen for området er ulovlig.

Kendelsen fra nævnet kommer efter klage fra en nabo, og den overrasker borgmester i Ærøskøbing Jørgen Otto Jørgensen. Han siger til TV2 Fyn, at han endnu ikke har set afgørelsen, men at det højst sandsynligt betyder, at kommunen må starte forfra med lokalplanen. Det betyder, at der vil gå yderligere 12-13 uger, før vindmøllernes fremtid er helt på plads.

Ifølge Jørgen Otto Jørgensen findes der ingen fortilfælde, så det skal undersøges om de 100 meter høje møller overhovedet må snurre og producere strøm, medens sagen kører.  

Oversigt

    Oversigt