Regnskab: Rekordoverskud i Middelfart Sparekase

Overskud på 180 millioner kroner i 2021. Frasalg sikrede dog ekstraordinær indtægt.

Middelfart Sparekasse har præsenteret det største overskud i mands minde.

Det netop offentliggjorte regnskab viser et overskud på næsten 180 millioner kroner før skat - en stigning på 70 procent i forhold til 2020.

Det er ikke set bedre i Sparekassens snart 170-årige historie. 

Gang i boligmarkedet

Resultatet afspejler meget få tab på kunderne, høj aktivitet på boligmarkedet og en en- gangsindtægt på et pænt tocifret millionbeløb fra salget af NEM Forsikring til Gjensidige.

En af milepælene sidste år var sammenlægningen med Folkesparekassen. Isoleret set bidrager sammenlægningen dog ikke til resultatet i hverken 2021 eller 2022, hvor fusions-udgifter fylder mere end indtægterne, oplyser banken.

- Omsætningen vokser, og det ville den også have gjort, hvis vi ser isoleret på Middelfart Spa- rekasse. Det skyldes i høj grad forårets glohede boligmarked, hvor vi virkelig havde travlt med at hjælpe kunderne med mange hushandler, siger administrerende direktør Martin Baltser.

Det ses på sparekassens gebyr- og provisionsindtægter, der voksede med 4,5 procent sammenlignet med 2020.

Omvendt er renteindtægter fra udlån faldet med 6,3 procent.

Erhvervskunder godt polstret

- Udlånsrenten er fortsat faldende, og både privat- og erhvervskunder har stor likviditet. For erhvervskundernes vedkommende er det i nogen grad båret af de statslige corona-hjælpepakker, og vi er klar til at gå i dialog med de kunder, som fra april 2022 skal til at indfri moms- og skattelån, siger Martin Baltser.

Negative indlånsrenter bidrager til renteindtægterne, mens renteudgifter til Nationalbanken, hvor sparekassen ved årsskiftet havde placeret cirka 5,5 milliarder kroner.trækker i den anden retning.

- Samlet set må vi sige, at den klassiske bankforretning – indlån og udlån – er under pres og har været det i nogle år. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi formår at øge vores forretningsomfang inden for særligt bolig og investering., siger Martin Baltser.

Ingen tab

Han glæder sig over, at indtægterne stiger med 5,5 procent, mens udgifterne kun stiger med 2,5 procent.

Middelfart Sparekasse havde stort set ingen tab – nedskrivnings- procenten var på 0,1.

Resultatmæssigt forventer Martin Baltser ikke, at 2022 kommer til at leve op til 2021.

- Vi ser ikke nogen væsentlige engangsindtægter for os i 2022, og udviklingen i renterne peger ikke i retning af ekstraordinær aktivitet på boligmarkedet. Derfor forventer vi et resultat før skat på koncernniveau i niveauet 100-125 millioner kroner, siger han.


Oversigt

    Oversigt