En firelænget gård på Odensevej på kanten af Bogense by blev sidst på eftermiddagen lørdag ramt af en brand.
Da Fyns Politi og Beredskab Fyn ankom til stedet var to længer overtændt og stod ikke til at redde.
Branden var så omfattende, at Beredskab Fyn måtte hente hjælp hos det sydjyske beredskab, som assisterede med 14 mand, røgdykkere og flere køretøjer.
Årsagen til branden er endnu ikke fundet, men vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, oplyser til TV 2/Fyn søndag morgen, at der er mistanke om, at branden er opstået i gårdens halmfyr og at ilden har bredt sig via halm på loftet.
Alarmen gik klokken 17.36 og slukningsarbjedet var afsluttet ved 02-tiden natten til søndag.
Ingen mennesker eller dyr kom til skade.