Strid om naturgæster ved Langesø slut

En langvarig lokal strid er endelig slut. Efter års tovtrækkeri kan gæster ved det velbesøgte Langesø-område nu også komme på toilettet og af med deres skrald.

En lokal strid har i årevis påvirket de flere end 100.000 personer, der hvert år besøger området omkring Langesø.

I halvandet år har godsejer Hans Berner og politikerne været uenige om, hvem der skulle betale for faciliteterne omkring Langesø.

Men tirsdag besluttede Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget i Nordfyns Kommune at betale noget af vedligeholdelsen omkring Langesø. I alt 110.000 kroner vil kommunen bidrage med om året.

Det årlige driftstilskud sikrer genåbning af det offentligt toilet og tømning af kommunale affaldsspande på vigepladser og langs offentlig vej.

Pengene dækker dog ikke alle godsejerens udgifter, og han har en plan til at hente de sidste penge ind og få alle udgifter dækket. Det kan være ved at opkræve p-afgift på områderne.

Hvornår og hvad det vil at koste at stille bilen ved Langesø er ikke besluttet endnu.

Oversigt

    Oversigt