Rørt gårdejer efter voldsom brand: - Der var ild overalt

En voldsom brand hærgede lade i Frørup. Ti kalve er døde, og laden er brændt ned. Det er ikke sjovt, forsikrer gårdejer Ole Krogh. 

En brand i omkring 6.000 halmballer i Frørup krævede torsdag aften og natten til fredag 42 brandfolk fra hele landet for at få under kontrol.

Gårdejer Ole Krogh må dagen derpå se, hvordan hele hans lade er brændt ned, og ti tyrekalve er døde som følge af branden. 

Han opdagede branden ved halvsyvtiden torsdag aften, da han kørte i sin traktor. 

- Jeg er på vej ud for at presse det sidste læs halm. Da jeg har vognen halvt fuld og vender rundt, kan jeg pludselig se, at der kommer røg op af laden. Jeg slukker traktoren og løber hjem, fortæller Ole Krogh til TV 2/Fyn. 

- Da jeg kommer ind i laden, kan jeg se, at der er ild overalt, siger Ole Krogh. 

Se, hvor voldsom branden var torsdag aften. 

Hjælp fra naboer

Hans kone får kontaktet alarmcentralen, og kort efter er lokale brandfolk fremme på stedet. Senere kommer brandfolk fra både Haderslev og Næstved til Østfyn.

Sammen med naboerne får gårdejerne reddet så mange dyr som muligt i sikkerhed. 

- Det var fantastisk at opleve alle de naboer, der kom og hjalp til. De tog ansvar for, at tingene blev udført, så de skal have stor ros og tak, siger Ole Krogh.

Bliver du lidt rørt?

- Det gør jeg lige nu, kan jeg mærke, men ellers har vi været sådan nogenlunde rolige og fattede. Vi ser det som en opgave, vi er nødt til at håndtere, selv om det kan være svært. Det er ikke sjovt at stå i, forsikrer gårdejeren. 

Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Foto: Sara Fuglsig
Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Foto: Sara Fuglsig

Tabt millionbeløb i branden

10 tyrekalve døde i branden. 11 overlevede, men de er sendt til slagtning, fordi der ikke længere er plads i stalden. Ingen mennesker kom til skade i branden. 

Hele laden er brændt ned, og Ole Krogh vurderer, at han har mistet for mellem halvanden og to millioner kroner i branden. 

Han har taget kontakt til sit forsikringsselskab og håber på at kunne genopbygge laden.

Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Dagen derpå er skaderne tydelige efter voldsom brand. Beredskabet er stadig til stede.
Foto: Sara Fuglsig

Oversigt

    Oversigt