Marie-louise Andersen og hendes kæreste boede i fire år på Hedelundhegnet 7 uvidende om, at der løb et højspændingskabel få meter fra soveværelset, hvor de selv og deres søn sov.
- Jeg har slet ikke ord for, hvor vred det gør mig, at man bare ignorerer det. Hvis der skulle ske noget, og det skulle få følger. Så ja jeg forstår ikke, hvordan man kan behandle sine borgere på den måde i en kommune, lyder det fra Marie-louise Andersen.
Man ønsker jo ikke at ens børn skal være udsat for noget, og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft
Højspændingskabler bliver af sundhedsstyrelsen og WHO klassificeret som ”muligvis kræftfremkaldende”, og forskningen har ikke kunnet udelukke, at strålingen fra kablerne kan føre til leukæmi hos børn.
- Det er på ingen måde overhovedet fedt. Man ønsker jo ikke, at ens børn skal være udsat for noget og slet ikke noget så forfærdeligt som kræft. Det er en ubehagelig tanke. Nu håber og tror vi selvfølgelig ikke, at der sker noget, men bare det, at der er en reel mulighed og risiko, og at vi har udsat ham for noget, som er så forfærdeligt, ja det tænker jeg alle forældre kan sætte sig ind i, siger Marie-louise Andersen.
Fejl i lokalplanen
Som TV2 Fyn fortalte søndag blev der i 2016 bygget otte udlejningshuse på adressen, og to af husene på Hedelundhegnet 3 og 7 ligger kun få meter fra det kraftige højspændingskabel.
Bygherren vidste godt, at der lå et højspændingskabel, men Odense Kommune havde ikke orienteret entreprenøren om, at sundhedsmyndighederne anbefaler et forsigtighedsprincip, så huse og kabler ikke ligger tæt på hinanden.
Odense Kommune havde nemlig ved en fejl ikke taget det med i den lokalplan, som bygherre planlægger sit byggeri ud fra. Ifølge bygherren, Per Pedersen Haarby A/S, fik firmaet først besked om, at der er et forsigtighedsprincip og et afstandskrav i december 2016 – kort før de første lejere flyttede ind.
- Det ville klart have være en fordel, hvis forsigtighedsprincippet var skrevet ind i lokalplanen, når det også står i kommuneplanen siger, siger Morten Møller Iversen, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Energinet fandt i november 2016 ud af, at der blev opført beboelse i nærheden af deres højspændingskabel. Derfor blev Odense Kommune kontaktet, og Energinet anbefalede, at kablet blev flyttet væk fra husene, så det anbefalede forsigtighedsprincippet og en beregnet sikkerhedsafstand på seks meter kunne overholdes. En flytning ville have kostet omkring to en halv million kroner.
Ikke lovligt at flytte kablet
Men Odense Kommune valgte ikke at gøre noget og lod kablet ligge klos op ad de to udlejningsejendomme.
- Den kommer desværre for Odense Kommunes tilfælde til at handle om jura, fordi vi ikke lovligt kan flytte kablet. Det er anden mands kabel på anden mands grund, så vi kan ikke gøre ret meget, siger Morten Møller Iversen.
Den forklaring giver ikke mening for Marie-louise Andersen.
- Jeg tænker, at det lyder som en dårlig undskyldning for, at man ikke har gjort noget ved det, siger hun.
Advokat rejste tvivl
Odense Kommunes beslutning om at lade kablet ligge var baseret på et juridisk notat, som kommunen fik udarbejdet hos Codex Advokater.
Hvor skråsikker er du på, at det ville være ulovligt for jer at flytte det kabel og bruge to en halv million?
- Jeg er så sikker som den juridiske rådgivning vi har fået, og den læner jeg mig selvfølgelig op ad, siger Morten Møller Iversen.
Man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat.
Advokaten bag notatet var under arbejdet med notatet dog ikke selv skråsikker på, at hans vurdering af sagen var korrekt. Det viser en lang liste af dokumenter og mails, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
6. marts – fire dage før notatet blev færdigt – skrev advokaten til Odense Kommune:
”..der er begået en fejl og at spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommune som følge heraf kan gøres erstatningsansvarlig for et eventuelt tab jo i sidste ende vil bero på en vurdering. I vores notat har vi her vurderet, at kommunen ikke har handlet erstatningspådragende, men man kan jo ikke udelukke, at andre, herunder en domstol, kunne komme frem til et andet resultat."
Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet
Notatet endte dog med at vurdere, at Odense Kommune ikke var erstatningsansvarlig, og dermed konkluderede kommunen, at den ikke havde lov til at bruge penge på en flytning.
- Man kan få en mistanke
En ekspert i kommunal forvaltning finder kommunens fremgangsmåde mystisk.
- Man kan jo se i korrespondancen, at juristen i starten ikke er tindrende klar, om kommunens ansvar, men i det endelige notat er al tvivl ryddet af bordet. Det store spørgsmål er, hvordan kan man komme til så klar en konklusion, når man tidligere har ment, at der var en mulighed for at kommunen kunne være ansvarlig og eventuelt være med til at betale for en flytning af kablet, siger Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.
Notatet brugte By- og Kulturforvaltningen, da sagen blev fremlagt mundtligt for politikerne i By- og Kulturforvaltningen. Politikerne havde ikke tidligere hørt om eller var blevet inddraget i sagen.
- Det er jo en grundidé i kommunal forvaltning, at vigtige ting skal findes på skrift, både så politikerne kan sætte sig ind i sagen, men også så man efterfølgende kan se, på hvilket grundlag beslutningen blev truffet, og det ved man ikke, når det kun er mundtlig orientering, siger Roger Buch.
- Man kan ikke lade være med at få en mistanke om, at man i situationen prøvede at feje den her sag ind under gulvtæppet, og det kan man jo ikke vide, om det er derfor, det er sket på den måde, siger han.
Men direktøren for By- og Kulturforvaltningen forsvarer, at beslutningen blev truffet i administrationen, og at politikerne kun blev orienteret mundtligt.
- Der har ikke været nogle handlemuligheder i denne sag for politikerne, da det ville ulovligt, hvis vi betalte for en flytning. Så på den baggrund lavede vi en orientering til udvalget, lyder begrundelsen fra Morten Møller Iversen.
Beslutningen om ikke at betale for en flytning af kablet blev ifølge Morten Møller Iversen truffet af den daværende direktør for By- og Kulturforvaltningen og af ham selv. I 2017 var han stabschef for Politik og Strategi i By- og Kulturforvaltningen
Nogle kunne måske tænke, at politikerne fik en mundtlig orientering, så offentligheden ikke kunne få kendskab til sagen ved at læse dokumenter?
- Som jeg husker det, så er det protokolleret, siger han.
Men der ligger ikke noget skriftligt om, hvad sagen handler om?
- Nej, men det har vi så udleveret i en aktindsigt.
Marie-louise Andersen bor i dag i København. Hvis hun havde haft viden om højspændingskablet lige uden for familiens soveværelse, så var hun måske aldrig flyttet ind på Hedelundhegnet 7.
- Ja, så havde jeg valgt et af de andre huse, hvis det havde været muligt, siger hun.