Planlægger du at køre over Odins Bro fredag aften, er det en god idé at finde en anden vej.
Odins Bro spærres for al trafik fra fredag klokken 20 og frem til lørdag morgen klokken 8.
- Har du planer om at køre ad Odins Bro fredag aften eller natten til lørdag, må du desværre finde en anden vej.
Det skriver Odense Kommune på deres facebookside Odense By.
Spærres flere fredage
Broen er spærret for al trafik fra fredag til lørdag, da der skal udføres vedligeholdelsesarbejde på broen.
Odins Bro er ikke kun spærret denne fredag, men spærres i alt fire fredage til lørdage.
ODINS BRO ER LUKKET PÅ FØLGENDE DATOER:
- Fredag den 19. februar klokken 20.00- lørdag den 20. februar klokken 08.00
- Fredag den 26. februar klokken 20.00 - lørdag den 27. februar klokken 08.00
- Fredag den 5. marts klokken 20.00 - lørdag den 6. marts klokken 08.00
- Fredag den 12. marts klokken 20.00 - lørdag den 13. marts klokken 08.00
Kilde: Odense Kommune
Ønsker du at modtage en sms, hver gang broen lukkes, kan man tilmelde sig Odense Kommunes sms-service her.