For få uger siden turde Sine Kromann og Larle Damsgård for alvor tro på, at nu skete det. Endelig skulle de være forældre. Hendes mave er også umiskendelig gravid. Deres søn ligger derinde, har det godt og er halvvejs klar til at komme ud og møde sine forældre.
Skal han have søskende, kræver det lige nu, at de vordende forældre sparer op til fertilitetsbehandling i det private. Sønnen er blevet til med hjælp fra det offentlige på Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, og den hjælp er ikke gratis til barn nummer to, som lovgivningen er i dag. Derfor sætter parret allerede nu penge til side.
- Jeg har haft et kompliceret forløb, og skal vi igennem det samme, kommer det til at koste i hvert fald 100.000 kroner. Det vil tage os mellem fem og syv år at spare sammen, og det øger ikke sandsynligheden for at blive forældre igen. Når man er ufrivilligt barnløs som mig og skal i fertilitetsbehandling, så tæller hver eneste dag. Min fertilitet går kun ned ad bakke, konstaterer Sine Kromann Larsen.
Derfor ændrede stemningen sig også hjemme ved spisebordet den 1. januar lidt efter klokken 18, da sms'erne begyndte at tikke ind på Sine Kromanns mobiltelefon.
- Vi vil indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der kan komme en lillebror eller en lillesøster, lød det nemlig fra statsminister Mette Frederiksen i hendes nytårstale.
De hørte ikke selv talen, men beskederne på mobilen, fik tårerne til at trille.
- Det bragte os tættere på drømmen om at få en familie, siger Larle Damsgård.
Ikke alle kan betale
Drømmen om barn nummer to står parret ikke alene med. Mette Tanvig, ledende overlæge på Fertilitetsklinikken på OUH, oplever, at de fleste par, hun møder i klinikken, de drømmer om at give deres første barn en søskende.
- Det har været et stort ønske for patienterne, men også for os fagprofessionelle, at kunne få lov til at hjælpe til barn nummer to. Mange af dem er også kede af, at de ikke kan få behandling hos os længere, dels fordi vi kender dem så godt, og dels fordi de ikke nødvendigvis har råd til at betale for at få et barn mere, forklarer Mette Tanvig.
Hun har også et argument parat for, hvorfor det skulle være statens opgave at finansiere det.
- Ufrivillig barnløshed er en kronisk sygdom på linje med andre sygdomme, som vi også behandler i vores samfund, og fordi man har fået ét barn, er ens problemer ikke forsvundet, siger Mette Tanvig.
Hvert 8. barn
Som Sine Kromann siger:
- Når man brækker armen, så siger man heller ikke: Nu får du den første gratis, men næste gang du brækker armen, så er det på egen regning.
- Vi kan godt følge med
Hovedårsagen til, at flere har brug for hjælp til at blive gravide er, at vi i dag er ældre, når vi ønsker at realisere en drøm om at blive en familie.
Burde man så ikke fokusere på, at få folk til at få børn tidligere?
- Selvfølgelig skal vi have fokus på, at vi har en samfundsstruktur, som gør, at nogle kommer sent i gang med at få børn. Men det er ikke alle, som har mulighed for at stifte familie i midten af tyverne. Andre har en sygdom, som betyder, at de er nødt til at få hjælp.
Det giver også mening, at investere i det her område, fordi fødselstallet faldende i Danmark, mener overlægen.
- Vi reproducerer ikke længere os selv, konstaterer hun.
Med regeringens forslag kan den udfordring i samfundet imødekommes.
Peter Fallesen, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden, har undersøgt området, og har tidligere sagt til Danmarks Radio, at gratis hjælp til barn nummer to vil betyde cirka 500 flere nyfødte danskere om året. Og med regeringens flertal er forslaget da også så godt som vedtaget.
Den politiske diskussion handler derfor nu især om, hvorvidt der skal stilles en ventetidsgaranti, således at det bliver muligt at få hjælp i det private, hvis der er kø foran fertilitetsklinikkerne i det offentlige.
- Under og lige efter corona havde vi problemer med ventetid hos os. Først var klinikken lukket, og efterfølgende skulle vi holde afstand, så vi ikke kunne behandle så mange. I dag er ventetiden ikke helt så stort et problem, og når det nu ser ud til at regeringen vil tilføje flere midler, forventer vi at ventetiden vil falde endnu mere, siger Mette Tanvig.
Lige nu er der 15 ugers ventetid til en forundersøgelse på Fertilitetsklinikken på OUH.
En gave til både forældrene og det første barn
For parret i Odense, der ikke kan lade være med at kigge hinanden omsorgsfuldt i øjnene, betyder det meget at kunne få hjælp på Fertilitetsklinikken på OUH også næste gang. Det er der flere årsager til.
Der er de åbenlyse økonomiske:
- Hvorfor skal det kun være for de rige at få barn nummer to? Jeg er sygeplejerske og Larle er musikproducer. Det er ikke nemt for os at spare sammen til det, siger Sine Kromann.
Hun frygter også, at det vil tage dem så lang tid at spare op, at det bliver mere kompliceret:
- Når man skal i fertilitetsbehandling, tæller hver dag. Det her forslag vil være en form for sikkerhed for, at vores familieplaner kan blive en realitet.
Deres første forløb var kompliceret, fordi hun lider af sygdommen Polycystisk ovariesyndrom (PCOS), der gør det svært at blive gravid. Det tog ti måneder i behandling på klinikken, før hun var gravid.
Der er også de samfundsmæssige årsager:
- Det kan blive til nogle gode samfundsborgere, vi nok skal sende tilbage ud i samfundet, siger Larle Damsgård.
Den altoverskyggende årsag for parret er dog drømmen om at give deres søn søskende.
- Vi har haft svært ved at få det her ene barn, derfor skal vi også bare være taknemmelige for det. Men jeg har altid vidst, at vi skulle have flere, og der vil være en uforløst kærlighed, hvis ikke vi får det, siger Sine Kromann.
Hun drømmer faktisk om tre eller fire, mens to vil være helt ok for Larle Damsgård.
- Vi har lyst til at give vores barn den gave at have en legekammerat, men også en ven, som man kan trække på resten af livet. Det er fedt at være flere.
Er det statens ansvar at sørge for, I kan det?
- Til dem, der er kritiske mod, at staten skal betale bare nummer to, vil jeg sige, at det nok er det allervigtigste sted at investere. At vi får børn ind i vores samfund. Vi har brug for flere hænder, så hvorfor ikke støtte dem, som vil bidrage? Og så håber jeg, de får mulighed for ude på klinikkerne, at bringe ventetiden ned, siger Larle Damsgård.
Det ser altså ud til, at det fra 2025 kan lade sig gøre for parret her og andre, der drømmer om at få gratis hjælp til nummer to på fertilitetsklinikker i det offentlige. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil senere i år fremsætte lovforslaget.
