Hunderupkvarteret i Odense består af smukke, gamle villaer og er kendt som byens velhaverkvarter.
De fleste ejendomme er bygget i industrialiseringens guldalder i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Her finder man den teglstensrøde murermestervilla opført efter gode danske byggetraditioner, patriciervillaen med sortglaseret tegl og det romantiske hus med udsmykning og fine håndværksmæssige detaljer.
I et af husene bor Hans Christian Rohde, som købte sin ejendom for fem år siden. Han er enig i, at der er brug for en bevarende lokalplan, som sikrer, at der ikke bare rives ned og bygges nye huse, som ikke passer ind i området. Men han mener også, at lokalplanen låser den enkelte husejer mere end rimeligt.
- Om man gerne vil have glaseret tegl på sit hus, eller man gerne vil have andre vinduer, skal beboerne altså selv have lov at bestemme, siger Hans Christian Rohde.
Forbud mod nedrivning
Lokalplanen betyder forbud mod nedrivning af langt de fleste bevaringsværdige huse fra før 1940. Desuden indføres en række krav til valg af materialer ved for eksempel udskiftning af vinduer og tagsten, hvis man gerne vil renovere sit hus.
Når det gælder nybyggeri, skal det fremover generelt opføres som villabebyggelse og passe ind i omgivelserne. Desuden skal forhaverne overordnet have et grøn udtryk, og parkering og manøvreareal må højst optage 50 procent af forhavens bredde.
Dertil kommer en række bestemmelser om vejenes udtryk, herunder bevaring af klinkefortove, granitkantsten, rabatter og vejtræer.
- Vi vil gerne sikre, at hele Hunderupkvarteret bevarer sit meget smukke arkitektoniske præg. Hvis man fjerner skorstenen eller sætter plasticvinduer ind, ændrer det hele huset og dermed områdets karakter, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- For den enkelte vil der være nogle begrænsninger, men vi sikrer værdierne og området, fordi man ikke længere risikerer, at naboen gør noget, der er mindre kønt.
Nyt hus skød op
Ideen til en bevarende lokalplan opstod i 2020, fordi en familie i Hunderupkvarteret rev en ældre villa ned og på grunden opførte et helt nyt, stort minimalistisk hus. Mange mente, at byggeriet faldt helt uden for den arkitektoniske stil, som præger området.
- Desværre er der nogen, der flytter ind, der ikke har forstået, hvad det er for et område, eller som virker til at være ligeglade med kvarterets sjæl, sagde forfatteren og journalisten Anders W. Berthelsen, som på det tidspunkt var medlem af byrådet for Socialdemokratiet.
I kølvandet på debatten udsendte By- og Kulturforvaltningen et spørgeskema til 3.300 villaejere i Hunderup for at høre deres mening, og interessen var overvældende. Svarprocenten var på 57 procent, og ud af dem svarede næsten alle, at de mener, at det er vigtigt at bevare kvarterets arkitektoniske kvaliteter.
- Generelt udviser mange borgere i Hunderup stor glæde ved deres kvarter, deres huse og de grønne omgivelser, skrev forvaltningen i sin konklusion, da undersøgelsen blev præsenteret for politikerne i By- og Kulturudvalget.
- Planen har nu været flere år undervejs, og vi har haft en høringsfase. Rigtig mange af de ting, som borgerne i Hunderup har påpeget er blevet imødekommet. Der vil selfølgelig altid være nogle, som mener, at tingene er for restriktive, men det vi står med nu, er en rigtig fin lokalplan, som sikrer Hunderupkvarteret de næste 100 år, siger Søren Windell.
Venstre siger nej
Venstre stemmer som det eneste parti imod planen.
- Grundlæggende synes vi, at tanken bag lokalplanen var god. Men den er gået fra at være en indgriben i den private ejendomsret til nu at være en indskrænkning af den private ejendomsret, siger Venstres politiske ordfører Araz Khan.
Han hæfter sig ved, at der i mange af de langt over 100 høringssvar til kommunen kan spores en vis overraskelse over detaljeringsgraden i den bevarende lokal-plan.
- En del har givet udtryk for, at planen er for restriktiv, og det tager vi alvorligt. Kommunen skal ikke blande sig i, hvordan din forhave skal se ud, og heller ikke i valget af vinduer eller om du må fjerne skorstenen. Det er ikke nødvendigt at lægge så mange bånd på villaejerne, som i forvejen er fornuftige, når de renoverer. Folk vælger jo helt uden tvang allerede de rigtige materialer, fordi de de er interesseret i at bevare områdets sjæl og charme, siger Araz Khan.
Den vurdering deler Hans Christian Rohde, som synes, at den bevarende lokalplan går for vidt.
- Da man kom med ideen til en bevarende lokalplan, var det jo ikke fordi, at villaejerne havde skiftet til "forkerte" vinduer eller lagt tegl på med for høj glas. Det var fordi der blev bygget nogle huse, som ikke passede ind. Nu er man gået et skridt videre med helt konkrete krav til den enkelte husejer.
- Der må være en grænse for, hvor meget man skal optræde som formynder overfor folks personlige valg. Jeg synes ikke, at man helt skal fratage folks eget valg for, hvordan de vil bo, siger Hans Christian Rohde.
Lokalplanen ventes vedtaget på byrådsmødet onsdag i næste uge.
En ny undersøgelse viser, at danskere som tjener mest, i stigende grad klumper sig sammen i særlige kvarterer. I Odense er det netop i Hunderup-kvarteret.